Aktivitet

Ski tur til Saalbach-Hinterglemm 11 til 17 januar 2026

Dato:

Vi har igen i år lavet en aftale med Hotel Altachhof i Saalbach. Hotellet ligger i udkanten af Saalbach.

Hotellet har sin egen ski bus som fragter os til liften Bernkogelbahn på 5 min. Ellers går der gratis skibusser 5 min. gang fra hotellet. Altachhof har ski-inn.

Liftkortet gælder til hele ”Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang”, lidt over 200 km. Pister.

Grundet tilbagegang på vores skiture gennem de sidste par år, har vi kun booket sengepladser til 20 deltagere. Der er enkeltværelser & dobbeltværelser. Booking er efter ”først til mølle-princippet”.

På vores tur til Østrig, er der er plads til ansatte, men man må gerne tage et familiemedlem eller en ven med. Om du kan stå på ski eller ej, betyder ikke noget. Vi laver gerne forbindelse til skiskolen, så du kan få lært at stå på ski. På skiskolen aftaler I selv forløbet, om I er nybegynder, let øvet, eller øvet.

Liftkortet skal I selv købe. Det kan købes 1. dag på ski, ved Bernkogelbahn, hvor hotellet egen skibus også sætter os af. – Falcksport vil være ved Bernkogelbahn og hjælpe, hvis nødvendigt. Der vil være piste visning mandag kl. 10.00. Mere info om det senere.

Der vil være aftensmad på hotellet søndag d.11 jan. kl. 18.30. (Med i prisen).

Der er afrejse igen senest lørdag morgen d. 17 jan. efter morgenmad. Vil du stå på ski denne lørdag, kan du få et bad på hotellet frem til kl. 16.30, inden det går hjemad. Du køber selv liftkort til denne lørdag.

Der vil være morgenmad hver morgen fra kl. 07.30, så man kan komme på pisterne mens de er ny præpareret. Hotelbussen kører kl. 8.00, lige ude foran hotellet. Er vejret ikke med os eller du gerne vil noget andet, er der gratis adgang til Zell am See indendørs swimmingpool og skøjtebane.

Du sørger selv for transporten fra Danmark til Østrig.

Adressen på hotellet er:

Hotel Altachhof 

Altachweg 15     A-5753 Saalbach   Telefon 0043 664 1619671 E-Mail info@altachhof.at

www.altachhof.at/de/winter/

Alle priser er med morgenmad og aftensmad på hotel Altachhof.

Når du tilmelder dig så husk at udfylde alle felter.

  • Rigtigt navn på alle deltagere.
  • Årstal for din fødsel, bruges til de Østrigske myndigheder.
  • Telefon, mail og hvad station/afdeling du/I kommer fra.

Husk også at skrive på indbetalingen/overførslen:

  • Dit navn på indbetalingen, så kassereren kan se, at det er dig, der har betalt + uge 3.

Når du/I tilmelder jer, skal der samtidigt indbetales depositum på 2.000 kr. pr. deltager. Tilmeldingen er IKKE gældende, hvis IKKE indbetalingen på vores konto senest 2 dage efter tilmeldingen på hjemmesiden.

Konto nr: 2370 – 0743127846, husk navn og ”ski uge 3”

Prisen for denne tur er:

Egen transport:                             Ankomst søn. d. 11/1 – 6 overnatninger

voksen, ansat:                             6.000 kr. pr. person i dob.vær.                   

Voksen, ikke ansat:                     6.300 kr. pr. person i dob.vær.

Enkelt vær. Ansat                        7.100 kr. pr. person i enkelt værelse.

Enkelt vær. ikke ansat                  7.400 kr. pr. person i enkelt værelse

                                                     

5 dags liftkort koster ca. 2.700 kr. (prisen er med forbehold)

 

Senest tilmelding er 30. okt.  

 

 

 

Turen indeholder følgende:

  • 6 overnatninger på hotellet.
  • 6 x morgenmad
  • 6 x aftensmad, 3-retters menu.
  • 1. dag piste visning, hvis du kan køre på røde pister. Blå pister til første ½ dag, ok.
  • Hjælp med skiskole
  • Hygge og intern underholdning på hotellet
  • Hjælp til at leje udstyr.

 

Betaling er som følgende:

Der betales 2 gange.

Konto nr.: 2370 – 0743127846

  1. gang ved tilmelding 2.000 kr. pr. person. Husk at skrive navn + skitur på indbetalingen.
  2. gang senest 15. december, restbeløb. pr. person. (Du regner selv ud hvor meget). Ellers kontakt kassererenKristian Skovbjergpå skovbjerg@falcksport.dk, eller 40295448,

hvis du er i tvivl.

Du vil få en mail tilbage, når du er tilmeldt af Jesper Mikkelsen som bekræftelse på din tilmelding. Ved alm. spørgsmål henvendelse til Jesper Mikkelsen på Mikkelsen@falcksport.dk, eller 40963348.

Vigtig info:

Sæt dig selv ind i forsikringsdelen i Østrig, for hvis uheldet nu er ude og at du skal transporteres til hospitalet og behandles der i skiområdet. Vi anbefaler at du selv tegner en forsikring, da transporten er meget dyr. Det mest fornuftige og smarteste er at have en forsikring gennem sin indboforsikring. Der kan man have det hele. Både før turen, hvis du skulle blive syg eller forhindret på anden måde i at komme med, og under turen hvis du skal have lægehjælp eller transport hjem.

Vi fra Falcksport håber på en lige så god og hyggelig tur i 2026, som vi har haft i de foregående år.

HUSK, AT HYGGEN EFTER EN GOD SKIDAG ER UNIK OG ALLE KAN DELTAGE.

Venlig hilsen

Falcksport.